Kontakt: braedstrup.shotokan@gmail.com
Adresse: Niels Wongesvej 8, 8740 Brædstrup

Hvem er vi

karate

Om Brædstrup Shotokan Karateklub

Klubben blev startet i af Tonny Høegh og Jette Clemmensen, og havde første træning i august 2012. Hans Dammand, 2. dan, blev i 2013 cheftræner i klubben, I dag har klubben 50 medlemmer i aldersgruppen 7- 66 år fordelt på 5 forskellige hold, og vi har fået vores egne lokaler under Brædstrups bibliotek.

Træningen

meditation

Hver træning starter med meditation. Under meditationen lukker man verden ude, så man kan koncentrere sig om karate. Karatetræningen består af tre dele, som vi træner lige meget; Kihon, kata og kumite.

Kihon, hvor vi træner vores grundteknikker. Karate bygger på at de samme teknikker trænes, så de bliver naturlige at udføre.
Kata er en tænkt kamp mod usynlige modstandere. Her sættes teknikkerne sammen, så man udvikler forståelsen af dem.
Kumite er kamp. Ikke fri kamp, men små sekvenser, hvor man lærer principperne bag kampen. At man har kontrol over sine teknikker, er meget vigtigt. Så i kumite skal der markeres, men der er ingen fuld kontankt.

Fokus på udvikling

I klubben er der fokus på den enkeltes udvikling. Træningen foregår på linje og man skal træne det som instruktøren siger, men vi tager hensyn til at ikke alle er lige gode. Vi hjælper hinanden med at blive bedre - og gennem det bliver vi selv bedre.

hjælp

Vi uddanner også nye hjælpetrænere og instruktører, blandt andet ved SKIF-kurser. At være hjælpetræner giver selvtillid, og det er noget man kan blive i næsten alle aldre, hvis man har styr på sine teknikker. I løbet af de seneste år har vi fået mange nye, dygtige hjælpetrænere, så der er blevet mulighed for mere individuel træning.

Fælleskabet i klubben

I vores klub er fællesskabet vigtigt. Både i den normale træning og i forbindelse med forskellige arrengementer. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og skabe en god stemning.

Ud over den normle træning har vi en række arrengementer. Hvert år er der en juleafslutning og en sommmerfest med fællestræning for alle hold og hygge bagefter. Vi tager ud og laver lidt opvisninger, hvor vi viser, hvem vi er og hvad vi kan. Vi er også med, når der hvert år holdes en karatelejr med over hundrede karateudøvere.

Vores fælleskab styrker os alle, og det er et fælleskab som alle kan blive en del af.